Ord Mod Ord

Samtykkeloven blev foreslået af Enhedslisten første gang i 2016. Den kunne dog ikke samle flertal, da den blev sendt til afstemning i Folketinget året efter.

I 2018 blev samtykkeloven atter sendt til afstemning i Folketinget. Men de blå partier plus Alternativet blokerede på ny for en vedtagelse. Denne gang var de aktivistiske protester mod nej’et dog både hårde og langvarige. Ikke mindst båret frem af MeToo-bevægelsen, der brød ud i USA og Europa i efteråret 2017. Men også båret frem af diverse samtykkeaktivistiske interesseorganisationer som Amnesty International, Dansk Kvindesamfund og Everyday Sexism Project.

Det førte til, at den daværende konservative justitsminister Søren Pape Poulsen efterfølgende satte Straffelovrådet i gang med at undersøge, hvordan man kunne formulere en ny, skærpet voldtægtsbestemmelse. Begrundelsen var især de mange påståede voldtægter, som angiveligt ikke blev taget alvorligt nok hos politiet og i retssystemet....

Et argument, som ikke alle dog var enige i. Blandt andet gjorde en politiassistent med 40 års erfaring i en kronik i Politiken opmærksom på, at politiet faktisk tog den slags sager meget alvorligt, men at der også var tilfælde, hvor der ikke var fugls føde på en anmeldelse, hvorfor der ikke blev rejst sag. Når der heller ikke blev rejst tiltale for falsk anmeldelse, var det for ikke at skræmme nogen fra at anmelde. Som politimanden formulerede det: ”Det har igennem en årrække været et bevidst valg fra anklagemyndighedens side, at politiet ikke indleder sager imod anmeldere i sædelighedssager. Dels for ikke på forhånd at skræmme nogen fra at anmelde forhold, hvor de føler sig krænket, og dels fordi mange anmeldere reelt føler, at de har været udsat for et overgreb, selv om det ikke strafferetsligt er tilfældet. Beslutningen om, at politiet skal være meget tilbageholdende med at rejse sigtelser og tiltale for falsk anmeldelse, betyder, at selv i sager, hvor der er klokkeklare beviser på, at der er tale om falsk anmeldelse, bliver der ikke rejst sigtelse, fordi den offentlige debat er så fokuseret på politiets behandling af sædelighedsofre.”

Læs: "Politimand: Debatten om seksuelle overgreb er ved at tage en forkert drejning" (Politiken)

På Kvindernes Kampdag d. 8. marts 2019 overraskede Søren Pape Poulsen alt og alle ved at stille sig op på scenen på spillestedet VEGA og proklamere, at Danmark skulle have en ny voldtægtslovgivning, og at den ville blive baseret på Straffelovrådets anbefalinger....

Årsagen var, at han efter eget sigende var blevet klogere af, at de mange voldtægtsofres vidnesbyrd havde sat sig dybt i ham. De grufulde historier, også kaldet "mørketallene", havde med andre ord fået ham til at ændre kurs. Nu var De Konservative derfor pludselig klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed.

Se video: "Søren Pape Poulsen (K)" (facebook)

Efter folketingsvalget i sommeren 2019, hvor den socialdemokratiske Frederiksen-regering trådte til, ændrede den nye justitsminister Nick Hækkerup dog i 11. time holdning til emnet, så det i stedet var samtykkebegrebet, der blev lagt til grund....

Igen var det de aktivistiske organisationer samt Enhedslisten, der pressede voldsomt på, samt et enkelt medlem af Straffelovrådet, juraprofessor Trine Baumbach fra KU, der havde valgt at gå enegang på spørgsmålet om samtykke versus frivillighed. I 17 dage i træk blev ministeren således mødt af en lille gruppe højtråbende demonstranter, der stod "samtykkevagt", viftende med en masse tal, hver eneste gang han ankom til Christiansborg. Til sidst bøjede han sig for presset.

Ligeledes var andre jurister og juridiske organisationer ude og advare imod samtykkebestemmelsen. For eksempel udtalte bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen Lene Sigvardt til Jyllands-Posten, at samtykkeloven indebar en fare for, at der kunne komme eksempler på domfældelser, som ville ”blive betragtet som urimelige.”...

Professor i strafferet og tidligere anklager Lasse Lund Madsen sagde direkte til samme avis, at ”Hvis man laver en ren samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, er det i udgangspunktet ensbetydende med, at man kriminaliserer sex.”

Læs: "Eksperter advarer mod samtykkelov" (JP)

Ovenpå en lang og intens diskussion blev det af et enigt folketing i december 2020 vedtaget, at den opstrammede voldtægtslov skulle være baseret på begrebet "samtykke" og ikke på begrebet "frivillighed".... Dette til trods for, at 10 ud af 11 medlemmer af Straffelovrådet i deres Betænkning nr. 1574 af 2020 eksplicit havde frarådet samtykkebestemmelsen med henvisning til, at den medførte ”en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær. Retssikkerhedshensyn taler således efter flertallets opfattelse for at vælge en frivillighedsbaseret bestemmelse frem for en samtykkebaseret bestemmelse.”

Læs "Straffelovrådets betænkning 1574 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse" (Justitsministeriet)

I forbindelse med vedtagelsen af loven udtalte daværende justitsminister Nick Hækkerup fra regeringspartiet Socialdemokratiet, at: ”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats. Vi lancerer også en række nye initiativer, der skal forebygge voldtægt og give voldtægtsofre bedre forhold i vores retssystem.”

Det bør bemærkes at ordet "retssikkerhed", som figurerede i straffelovrådflertallets anbefaling, nu er gledet helt ud. ...

Læs: "Folketinget vedtager ny samtykkelov" (Justitsministeriet)

Samtidig med vedtagelsen af loven blev det besluttet at afsætte økonomi til styrkelse af bistandsadvokatordningen samt til opøvelse i at håndtere den i praksis for politi og anklagemyndighed, bl.a. gennem en ny og langt bredere forståelse af traumereaktioner, som der dog ikke er konsensus om inden for den psykologiske forskning....
Ligeledes skulle en storstilet oplysningskampagne igangsættes i skoler og uddannelsessystem, som havde til formål at mane de såkaldt "sejlivede myter" om voldtægt i jorden – herunder spørgsmålet om falske voldtægtsanklager, som al erfaring og forskning viser findes, men som nu kategoriseres som en "myte".

Læs: "Psykiske følger efter voldtægt"
Læs: "Fire sejlivede myter om samtykkeloven" (KU)

Trods de mange forbehold og kritikpunkter, ikke mindst fra fagligt hold, trådte loven i kraft 1. januar 2021.

Debatten om samtykkeloven stilnede dog ikke af, selvom den var vedtaget. Den tog endda til i takt med, at de første samlede tal over anmeldelser og domfældelser begyndte at blive kendt. Politiken kunne i begyndelsen af september 2022 fortælle, at årets første seks måneder allerede havde overgået hele både 2018, 2019 og 2020, hvad angik antallet af voldtægtsdomme. ...Og at der, hvis stigningen fortsatte, inden længe ville være tale om en decideret fordobling i antallet af dømte.
Stik modsat den virkning, lovens fortalere ellers havde forudsagt i debatten op til lovens vedtagelse, hvor der mest blev lagt vægt på dens præventive og pædagogiske egenskaber. Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater sagde i den anledning til avisen, at bevisførelsen rent faktisk havde ændret karakter, og at det nu bliver ”et spørgsmål om, hvem man stoler mest på.”

Læs: "Efter samtykkeloven: Antallet af domme for voldtægt stiger kraftigt" (Politiken)

På den baggrund publicerede Marianne Stidsen en kronik i samme avis, hvor hun slog fast, at vi nu så konsekvenserne af samtykkeloven. Hun kritiserede, at domme, hvor folk risikerede frihedsberøvelse i flere år, på den måde skulle afgøres på diffuse mavefornemmelser frem for på klare juridiske præmisser, og tilføjede, at det var noget, der gik igen i mange af disse påstand-mod-påstand-sager, også kaldet "kontaktvoldtægtssager"....

Noget andet, der gik igen i mange af denne type sager, var det betænkelige kriterie om at være i stand til at levere en "sammenhængende og detaljeret forklaring". ”Som om der var tale om et kursus på Forfatterskolen og ikke om en alvorlig proces i en retssal!”

Læs: "Nu ser vi konsekvenserne af samtykkeloven" (Politiken)

Rigsadvokatens endelige opgørelse i december 2022, efter to år med samtykkeloven, fik for alvor debatten til at blusse op igen. Opgørelsen viste, at antallet af anmeldelser for voldtægt var steget markant, nemlig fra 1.185 i 2020 til 1.870 i 2021. ...

Politiet havde pr. 30. november 2022 modtaget ialt 1.393 anmeldelser, og de mange domme i 22 afspejlede ifølge vicestatsanklageren, at anmeldelser fra 21 med en vis forsinkelse var kommet gennem retssystemet.

Berlingske skrev i den forbindelse: ”[I] 2022 er der over en bred kam sket et markant gennembrud. 524 domme for enkeltstående voldtægter blev fældet fra 1. januar til 30. november […]. Til sammenligning faldt der 2019, 2020 og 2021 henholdsvis 135, 158 og 140 domme for forbrydelsen.”

Læs: "Antallet af domme for voldtægt har taget en opsigtsvækkende drejning" (Berlingske)

Også forsvarsadvokaten Julie Stage var ude i Berlingske og kritisere specielt procedurerne omkring loven, som hun mente risikerede at tilsidesætte den tiltaltes retssikkerhed ved ikke at overholde reglerne om objektivitet og upartiskhed fra politi og anklagemyndigheds side. ...
Og i Berlingskes podcast Pilestræde talte Julie Stage endda om faren for flere justitsmord. Hvor intens diskussionen stadig var, fremgik af Berlingskes artikel ”To år med samtykkeloven afslører en splittelse, der rokker ved et af de mest centrale retsprincipper”.

Læs: "Antallet af falske anklager og anmeldelser om voldtægt er ikke faldet. Tværtimod" (Berlingske)

Læs: "Forsvarsadvokat kritiserer manglende retssikkerhed for voldtægtsanklagede: »Vi har set flere eksempler på, at sager bliver afgjort forkert, fordi politiets efterforskning ikke har været god nok«" (Berlingske)

Læs: "To år med samtykkeloven åbenbarer en splittelse, der rokker ved et af de meste centrale retsprincipper" (Berlingske)

I endnu en Politiken-kronik, skrevet på baggrund af, at Marianne Stidsen nu selv havde været inde og overvære en samtykkesag, spåede hun loven til at blive ”muligvis den største retslige skandale i nyere tid.”

Læs: "Marianne Stidsen: Jeg har tidligere været skeptisk over for samtykkeloven. Efter at have overværet en retssag er jeg nu decideret rystet" (Politiken)

Ligeledes påbegyndte Leny Malacinski omtrent samtidig en større artikelserie i Weekendavisen om samtykkelovens problematiske sider. I den første artikel, ”Ord mod ord”, hedder det bl.a.: ”Den offentlige debat om MeToo og seksuelle krænkelser har blandt andet ført til en ny samtykkelovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2021. Dermed skal anklagemyndigheden ikke længere føre bevis for, at en voldtægt er sket ved vold eller trusler. Kan det bevises, at manden ikke sikrede sig samtykke, er det som udgangspunkt nok til at rejse en sag”. ...


Det skal siges, at det var første gang, Weekendavisen kørte decideret kampagnejournalistik, hvilket afspejler den vigtighed, avisen har tillagt emnet.

Læs: "Ord mod ord" (Weekendavisen)

Den 8. marts 2023, præcis tre år efter bebudelsen af en ny voldtægtslovgivning, sender Manderådet et åbent brev til justitsminister Peter Hummelgaard, Søren Pape Poulsens og Nick Hækkerups arvtager. Heri hedder det bl.a., at: ”Med samtykkeloven involverer en voldtægt ingen vold. En voldtægt er fremover et almindeligt og fysisk helt ufarligt samleje....

Betegnelsen voldtægt har i en del år været forældet, men må i dag anses for decideret misvisende. Betegnelsen bør derfor afskaffes og erstattes med 'intimkrænkelse' eller lignende retvisende og mindre stigmatiserende nutidig terminologi.

Alternativt bør den udsondres i en selvstændig paragraf, der dækker de ægte voldtægter. Vi taler heller ikke længere om hor, horeunger, fosterfordrivelse og lignende. Ligesom det heller ikke betegnes som røveri at rapse en pakke tyggegummi i slikbutikken.” Og videre: ”En voldtægt er ikke længere en ægte aktiv handling. Det skyldes, at helt frem til samtykkeloven var der grundlæggende tale om en forbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen 'Du må ikke'. Samtykkeloven er omvendt grundlæggende en påbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen 'Du skal'.

Det er uholdbart, og er umuligt at overholde i den virkelige verden, ligesom det er umuligt at bevise, at man har indhentet et samtykke. Det er ligeledes umuligt at afvise en påstand om, at man ikke har indhentet et samtykke. Udtrykket 'samtykke' bør derfor udgå af loven, og en voldtægt skal igen være en ægte aktiv handling.”

Læs: "Åbent brev til justitsminister Peter Hummelgaard om samtykkeloven" (Manderådet)

Den 10. marts 2023 påbegynder den 23-årige Danne Lappé Ahmad udsendelsen af en podcast baseret på den dagbog, han skrev, da han sad uskyldigt varetægtsfængslet i syv måneder efter at være blevet dømt i byretten for to voldtægter. Domme der begge blev omstødt til total frifindelse i landsretten. ...

Takket være Danne har vi derfor nu en førstehåndsberetning, hvor der dag for dag, time for time, minut for minut, gives et brutalt og nådesløst autentisk indblik i, hvordan det faktisk er, og hvordan det faktisk føles for en helt almindelig ung mand at blive uskyldigt dømt i en samtykkesag. En rapport fra helvede kan det kaldes.

Hør podcasten: "Uskyldig" (PAC Studio)

I midten af marts 2023 afslutter og opsamler Anklagemyndigheden sit fokus på den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse som særligt anklagerfagligt emneområde. Loven fungerer i ét og alt efter hensigten, lyder konklusionen.
...

Sagen var dog, at man ikke anede noget om det, som det fremgår af ovenstående graf.

Læs: "Opsamling på det anklagerfaglige fokusområde om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse (nykriminaliseringen)" (Rigsadvokaten)

Den 11. april 2023 stiftes Ord Mod Ord – Foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager, hvis formål i sidste ende er at få samtykkeloven revideret. Formålet er endvidere, som det hedder i formålserklæringen, at kæmpe for genoprejsning til de drenge og mænd, der er dømt på samtykkelovens tvivlsomme præmisser.

Et af de nyeste tiltag inden for samtykkeaktivismen er indførelsen af såkaldte "traumehunde", der, sammen med afhøringslokaler med sofaer, blomsterbilleder og potteplanter, skal gøre det så komfortabelt som muligt at være anmelder i en voldtægtssag.

Marianne Stidsen og Torben Haugaard fra Manderådet har haft foretræde for Folketingets retsudvalg om samtykkeloven. Besøget lagde snarere op til videre drøftelser, end det konkluderede noget. Ord Mod Ord vil i fremtiden tage tråden op med politikerne, indtil man forstår alvoren i de problemer, loven har rejst ude i samfundet, og vil gøre noget ved dem.
Se video: "Manderådets Torben Haugaard og Marianne Stidsen har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg..."

Sommeren 2023 afholdt Weekendavisen et debat arrangement om samtykkeloven. Her mødte foreningen Ord Mod Ord for første gang op til debat, efter sin stiftelse, hvilket skete talstærkt. Det var for at tilkendegive vores meninger og holdninger, men også for at vise, hvor mange vi er, der er alvorligt bekymrede og oprørte over det, vi mener og oplever som statens overgreb på drenge og mænd.

Den 18. september 2023 udkom det første samlede studie af en række § 216-sager kørt efter samtykkelovens vedtagelse. I de 10 sager viser bogens forfatter, Marianne Stidsen, hvordan mænd og drenge dømmes på et grundlag, som ikke forekommer retsstatsværdigt. Dels fordi bevisbyrden i praksis skubbes over mod den tiltalte. Dels fordi politikernes ønske om at bruge samtykkeloven som led i et radikalfeministisk aktivistisk projekt betyder, at grundprincipper som ”lighed for loven” og ”uskyldig indtil det modsatte er bevist” bliver udsat for alvorlige benspænd.
Læs mere om bogen: "Med lov skal land nedbrydes"

I løbet af sit første halve leveår opnåede foreningen Ord Mod Ord at sætte sit præg på debatten af samtykkeloven, både i medierne og på Christiansborg. I november 2023 indkaldte Dansk Folkepartis retsordfører Mette Thiesen Justitsminister Peter Hummelgaard (S) til samråd om samtykkeloven. Samrådet førte til, at det blev besluttet, at Retsudvalget skulle arrangere en høring om samtykkeloven, hvor man kunne gå mere i dybden med de åbenbare problemer.
Se "Justitsministeren til samråd om samtykkeloven"

Den 30. april 2024 afholdt foreningen Ord Mod Ord sin første ordinære generalforsamling. Her blev der bla. valgt bestyrelse for den kommende periode, samt gjort status for de opnået resultater i foreningens første leveår.
Læs "Formandens beretning her"

Beslutningen for en høring om samtykkeloven i nov. 2023 blev fulgt op med to beslutningsforslag i marts 2024 fra DF. For det første en grundig manuel gennemgang af alle § 216-domme afsagt med udgangspunkt i samtykkeloven. For det andet en undersøgelse af falske anmeldelser – dels for at råde bod på, at der synes at være uklarhed i den måde, tallene beregnes på i dag, hvis man spørger fx politiet selv, dels fordi den seneste undersøgelse af falske anmeldelser ligger helt tilbage i 2009.
Initiativet fra Dansk Folkeparti blev siden fulgt op af en dokumentar, hvor Mette Thiesen – med medvirken af Ord Mod Ord – dykker ned i to konkrete samtykkehistorier, hvor hun bl.a. taler med pårørende til dømte unge mænd.
Se "Høring om samtykkeloven 15 maj"
Se Dokumentaren "Uskyldig dømt?"

Kort før sommeren 2024 forkastede Folketinget beslutningsforslaget fremsat af Dansk Folkeparti. Beslutningsforslaget lagde op til den grundige, uvildige undersøgelse af samtykkeloven, som mange længe havde efterspurgt. I stedet for at handle på de problemstillinger, som efter alt at dømme lå - og ligger - i samtykkeloven, valgte SVM-regeringen tværtimod året efter at fremsætte forslag om en ny stealthing-lov (også kaldet ‘kondom-loven’), som i det store og hele skulle fungere på de samme præmisser som samtykkeloven. Hvilket selvsagt blot vil komme til at forstærke presset på retssikkerheden yderligere.
Læs beslutning forslaget fra Dansk Folkeparti
Læs SVM-regeringen forslag om en ny stealthing-lov (også kaldet ‘kondom-loven’),

I juni måned 2024 deltog Ord Mod Ord med et talstærkt hold på Folkemødet på Bornholm som en del af teltet ”Frihedens Station”. De paneldebatter, som foreningen faciliterede, var følgende: ”Samtykkeloven og dens mulige justitsmord”, ”Hvad er der galt med samtykkeloven” og ”Kun en tåbe frygter ikke samtykkeloven”, hhv. d. 14. og 15. juni. Derudover deltog foreningens formand, Marianne Stidsen, i en fællesdebat med formændene fra de andre foreninger på ”Frihedens Station”.
Se og hør paneldebatterne her

I juli 2024 igangsattes projektet ”Kom styrket igennem” med et foredrag til afholdelse i 13 aug. af coach og psykoterapeut Carlos de Bennic Veloso-Strange, som er tilknyttet projektet (se fanen ”Pilotprojekt”). Projektet, der har opnået (delvis) fondsstøtte, har fokus på at hjælpe især de yngre drenge og mænd, som er blevet sigtet, tiltalt eller dømt efter samtykkeloven, med at vende tilbage til livet og en normal tilværelse bagefter. Projektet forventes at komme til at løbe over flere år, afhængigt af om resten af finansieringen kommer på plads.
Se plan for "Styrket igennem"

Den 23. august 24 var - endnu - en mærkedag for Ord Mod Ords kamp for at få gjort opmærksom på de retssikkerhedsmæssige problemer for drenge og mænd i samtykkeloven. For første gang meldte et stort parti ud, at det nu ikke alene ville stemme for en undersøgelse af loven, men at det ovenikøbet selv ville tage initiativ til et forslag om en undersøgelse, der skulle blotlægge, om man havde formået at ramme den “rette balance" mellem anmelderes krav på retsfølelse og anklagedes lige så berettigede krav om retssikkerhed. Dette skete, som det hed, på baggrund af, at “nogen påstår”, at der er en skæv balance i loven, som går ud over retssikkerheden for dem, der anmeldes.
Se udmeldingen fra Liberal alliance

Den 21. januar 2025 nedsatte bestyrelsen i OMO en ny arbejdsgruppe: ”Fraktionen til Afskaffelse af Samtykkeloven” (FAS). Den nye arbejdsgruppe er målrettet den politiske indsat for at få samtykkeloven afskaffet. Gruppens arbejde vil dels bestå i artikelskrivning, indsamling af datamateriale, udarbejdelse af kampagner etc. Intentionen med FAS er at fastholde og intensivere den kritiske diskussion af samtykkeloven i offentligheden, som OMO har initieret, og som indtil nu har ført til dels et samråd i Folketinget om loven, dels til en større høring om loven arrangeret af Retsudvalget. Mange politikere og politiske partier på Christiansborg ved, at den er gal med denne lov i forhold til de anklagedes retssikkerhed. Nu skal bekymringerne også gerne udmønte sig i konkret handling. Nemlig ved, at loven bliver afskaffet og erstattet med en bestemmelse, som tager hensyn til både den anklagedes retssikkerhed og anmelderens retsfølelse.

Den 8. marts 2025 publicerede Marianne Stidsen i regi af OMO/FAS første del af en artikelserie, som sætter lys på den uheldige måde, som voldtægtsbegrebet bliver defineret på med samtykkeloven. En definition, der i alle aspekter adskiller sig fra hvad den brede befolkning forbinder med ordet. Dette er ikke alene i uoverensstemmelse med fordringen om, at straffelovens paragraffer skal give mening for den almindelige borger – hvilket er baggrunden for, at man i disse sager brugere lægdommere. Det er samtidig i strid med Grundlovens forbud mod vilkårlig fængsling. Læs første afsnit af artikelserie her
- eller download pdf her

Den 23. april 2025 afholdt foreningen Ord Mod Ord sin anden ordinære generalforsamling. Her blev der b.la. valgt bestyrelse for den kommende periode, samt gjort status for de opnået resultater i foreningens andet leveår.
Læs "Formandens beretning her"

Den 3. februar 2025 præsenterede Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) et nyt lovforslag, der skulle gøre det strafbart at fjerne kondomet under samleje uden samtykke. Loven var tænkt til at skulle fungere efter de samme principper som samtykkeloven. Ud fra de retssikkerhedsmæssige problemer, der har vist sig at være med samtykkeloven, var det derfor oplagt, at Ord Mod Ord også gik ind i diskussionen af dette seneste skud på nykriminaliseringens stamme, når det handler om mænd. Det førte dels til et indslag i P1 Morgen med foreningens formand, Marianne Stidsen, dels til foretræde for Folketingets Retsudvalg den 27. maj, hvor Marianne Stidsen og Manderådets formand Torben Haugaard gav deres respektive foreningers kritiske holdninger til kende om den planlagte lov – også kaldet kondomloven. I det hele taget gav de to foreningsformænd deres mening til kende om den dybt problematiske tendens i tiden til at lave love rettet specifikt mod det ene køn, nemlig mændene, jævnfør udtrykket ’lawfare’.
I juni måned blev stealthing-loven ikke desto mindre vedtaget, trods alle advarslerne om, at det ville sende drenge og mænds retssikkerhed ud på en yderligere glidebane. § 216 har altså nu fået følgeskab af § 217 med en straframme på op til 2 års ubetinget fængsel. Loven trådte i kraft den 1. juli.
Hør mere om Marianne Stidsen og Torben Haugaards fortræde her.
Retsudvalget 2024-25 L 220 - Bilag 6
www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/735

For anden gang var var Ord Mod Ord repræsenteret på årets Folkemøde på Bornholm. Det skete i lighed med sidste år i samarbejde med en række andre foreninger, som arbejder med ligestilling, kønskamp, retssikkerhed og ytringsfrihed. Ord Mod Ord havde selv faciliteret tre paneldebatter, som alle var meget velbesøgte og fik stor opmærksomhed. For det første en paneldebat om det retssikkerhedsmæssige skred i samtykkesager. For det andet en om et eventuelt nyt drenge- og mandeoprør. Og for det tredje en om drenge og mænds ret til at definere deres eget liv og deres egen identitet.
Se OMO paneldebatten Drenge- og Mandeoprør her
Se OMO paneldebatten Manderoller her.